Familierådslagning - information til børn, unge og forældre

Hvad er familierådslagning?

Hvis et barn eller en ung har behov for støtte, kan der arrangeres en familierådslagning.

Ved en rådslagning samles familien og andre vigtige personer i det private netværk. De laver en fælles plan for, hvad der skal ske omkring et barn eller en ung, og hvordan familien eller netværket kan støtte barnet/den unge.

Det er familien og netværket, der lægger planer om fx

• at forbedre barnets eller den unges situation, hvis der er problemer hjemme,
• at hjælpe barnet til at fortsætte i skolen, eller få en bedre skolegang,
• at få givet den bedst mulige omsorg til børn og unge, hvis forældrene ikke magter at give omsorgen alene.

Rådslagning er en måde at inddrage familien og barnet/den unge, således at familien og netværket selv tager ansvar, hvis der er problemer.

Hvorfor er det en god ide?

Som mor eller far har du, sammen med din øvrige familie og netværk, en stor viden om netop dit barn. I en rådslagning kan din viden bruges som grundlag for i fællesskab at finde frem til en plan for, hvordan dit barns situation kan blive bedre.

Du er måske lidt nervøs eller betænkelig i forhold til at lade andre få kendskab til jeres problemer. Men erfaringen viser, at familien og netværket meget gerne vil deltage og prøve at hjælpe.

De familier, som før jer har prøvet rådslagning, er typisk godt tilfredse med de planer, der bliver lagt, og med støtten fra den øvrige familie.

Hvordan gennemføres en familierådslagning?

Initiativtagere (fx. børn og ungerådgiveren) kan tilbyde familierådslagning til barnet/den unge og forældrene. Når I er blevet enige om at lave en rådslagning, skal I sammen med initiativtageren lave de spørgsmål, som skal diskuteres, og som der skal laves en plan for.

Initiativtageren kontakter herefter en samordner.

Til forberedelse af møderne bruger Assens Kommune uafhængige samordnere, som ikke er ansat i Assens Kommune. Samordneren vil sammen med jer finde frem til, hvem fra jeres familie og netværk, som I gerne vil have med til rådslagningen. Samordneren vil besøge dem, og forberede dem på, hvad der skal ske. Samordneren har tavshedspligt, og har ikke læst papirer i sagen.

Alle børn og unge, der deltager i en familierådslagning, får en støtteperson. Støttepersonen kan hjælpe dem med at få sagt det, de gerne vil sige, og støtte dem undervejs i rådslagningen.

Hvad sker der på mødet?

Familierådslagning består af 3 dele.

Første del: Information

Her fortæller de inviterede fagpersoner om barnets eller den unges situation. Det kan fx være børn og ungerådgiveren og klasselæreren, eller andre, som I sammen med initiativtageren har inviteret. I vil på forhånd vide, hvad fagpersonerne vil sige. Der vil være tid til, at familien og det øvrige netværk kan stille afklarende spørgsmål til fagpersonerne. Fagpersonerne forlader herefter mødet.

Anden del: Familiens egen del

Familien og netværket sidder derefter alene og diskuterer, hvad I mener, der skal gøres i forhold til de stillede spørgsmål. Målet er at lave en plan, som alle er enige om. Det kan tage en del tid, før familien eller netværket kommer frem til en plan, som alle er enige om. Initiativtageren og samordneren kan kaldes ind undervejs, hvis I har praktiske problemer eller brug for hjælp, men de er ikke med til mødet.

Tredje del: Gennemgang af planen

Når I sammen med familien og netværket er blevet enige om en plan, kommer initiativtageren og samordneren ind igen. Herefter drøftes det, hvordan man arbejder videre med planen, og initiativtageren skal godkende planen. Til sidst aftales det, hvornår I skal mødes igen til en ny rådslagning, for at tale om, hvordan det er gået med at udføre planen.

Folder-familierådslagning-til-forældre-og-børn-og unge