Økonomisk fripladstilskud
Du kan søge økonomisk fripladstilskud på Digital Pladsanvisning. Ved nyoptagelse vil bevillingen gælde fra optagelsestidspunktet i SFO'en. Hvis dit barn allerede er optaget i SFO, gælder det økonomiske fripladstilskud fra den 1. i den efterfølgende måned.
Tilflyttere, der har økonomisk fripladstilskud i fraflytningskommunen, kan få bevilget økonomisk fripladstilskud fra indmeldelsesdatoen (dog tidligst fra tilflytningsdatoen). Ansøgning skal ske på Digital Pladsanvisning.
Pladsanvisningen opfordrer til, at der søges igen ved indkomstændringer. Dette for at sikre, at der anvendes de rigtige indkomster til beregningen.
Der skal laves en ny ansøgning om økonomisk fripladstilskud ved ændringer i husstandens samlivsforhold.
Efterregulering af økonomisk fripladstilskud sker løbende en gang om måneden, når indkomstoplysningerne er tilgængelige i e-indkomst. Der sker derudover en årlig regulering, når årsopgørelsen fra SKAT er dannet i det efterfølgende efterår.