Skip til hoved indholdet

Solceller

Ved at sætte et solcelleanlæg op kan du producere din egen elektricitet og dermed reducere husstandens elregning.

Ofte stillede spørgsmål til solcelleanlæg

Kræver det byggetilladelse at opsætte solceller på taget af min bolig?

- Det kræver ikke en byggetilladelse, når solcellerne opsættes på tage, hvis de oplægges i samme hældning som taget.

Hvis de opsættes på et fladt tag, skal der søges en byggetilladelse, så vi kan vurdere, om det vil kræve en byggetilladelse.
Selvom det ikke kræver en byggetilladelse, kan det kræve en dispensation fra f.eks. skovbyggelinier, åbyggelinier, søbeskyttelseslinier mv., lokalplaner, eller der kan være tinglysning på din ejendom.

Skal jeg søge byggetilladelse til at stille solceller på terrænet?

- Ja, det kræver en byggetilladelse, da det bliver en selvstændig konstruktion.

Du kan læse, hvordan du søger om byggetilladelse her.

Kræver det en landzonetilladelse, hvis jeg opsætter solceller ude på landet?

- Hvis solcellerne sættes på taget, kræver det som udgangspunkt ikke en landzonetilladelse, så lang tid de følger tagets hældning. Stilles de på et fladt tag, skal det vurderes fra sag til sag.

Hvis de placeres på terræn, kræver det som udgangspunkt en landzonetilladelse.

Solceller på erhvervs- og etagebygninger?

- På alle erhvervs- og etagebygninger kræver det en byggetilladelse at opsættes solceller, også selvom det placeres på taget.

Du kan læse, hvordan du søger om byggetilladelse her.

Hvor kan jeg finde yderlige oplysninger om, hvad der gælder for min grund?

- Du skal kigge flere steder for at få alle oplysningerne.

Et godt sted at starte er www.geofyn.dk, hvor det er muligt at se, om der er f.eks. en skovbyggelinie, eller en lokalplan. Her finder du Lokalplaner for hele Assens Kommune. I lokalplanerne kan der stå, at der ikke må benyttes blanke og reflekterende tagmaterialer. I de tilfælde skal der benyttes antirefleksbehandlede paneler.

En sidste ting, der kan have indflydelse, er privatretlige tinglysninger, som du kan finde på www.tinglysning.dk.

Lige meget om det kræver en byggetilladelse eller ej, skal det overholde byggeretten.

Selvom det ikke kræver byggetilladelse, kan der være anden lovgivning, der skal gives dispensation fra.

For skovbyggelinier, åbyggelinier, søbeskyttelseslinier mv. skal der søges dispensation, hvis anlægget rejses op fra taget, og/eller der benyttes reflekterende paneler.

Solceller kan i nogen grad reflektere solens stråler. Du skal derfor sikre dig, at refleksionen ikke kommer til at genere eventuelle naboer.

BBR

Selvom der ikke skal søges byggetilladelse, bedes du informere vores BBR-afdeling om, at du har monteret et solcelleanlæg med ejendomsnummer/adresse og postnr. samt anlæggets størrelse (KW).

Sådan ansøger du om byggetilladelse

Det får du brug for til din ansøgning:

  1. Situationsplan med afstand til skel og andre bygninger
  2. Facadetegninger påført højder og materialer
  3. Andre relevante tegninger og beskrivelser vil fremgå af ansøgningsmodulet

Sådan gør du:

  1. Log på løsningen
  2. Hvis din adresse ikke fremkommer automatisk, så klik 'Søg'
  3. Klik på 'Start projekt' og vælg de aktiviteter, du vil søge om tilladelse til. Hvis aktiviteten ikke passer til dit projekt, kan du vælge at se alle ved at klikke på 'Vis alle aktiviteter'
  4. Husk at sætte flueben i 'Klar til indsendelse'
  5. Når du er klar til at sende din ansøgning ind, skal du huske at bekræfte indsendelsen til sidst
Ansøg om byggetilladelse

Team Byggesag

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

Mandag10-13
Tirsdag10-13
Onsdag10-13
Torsdag10-13
Fredag10-13

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Mandag10 - 15
Tirsdag10 - 15
Onsdag (Borgerservice holder lukket.)10 - 15
Torsdag10 - 17
Fredag10 - 13
De enkelte afdelinger kan have andre telefontider. Borgerservice på Assens Rådhus holder lukket om onsdagen, men den mobile Borgerservice kan træffes i centerbyerne.

Lukkedage

Rådhus og Jobcenter holder lukket 1. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag og mellem jul og nytår.

Nyttige links