Spildevandsplanen for Assens Kommune
Assens Kommunes Spildevandsplan 2018-2027 blev vedtaget af Assens Byråd den 27. juni 2018.
En spildevandsplan skal indeholde oplysninger om den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. For borgere og virksomheder er planen samtidig en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet. Det overordnede mål er at skabe en god miljøtilstand for overfladevand og grundvand i overensstemmelse med bl.a. EU´s vandrammedirektiv.
Spildevandsplanen fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i Assens Kommune og er det administrative og retlige grundlag for gennemførelse af tiltag indenfor spildevandsområdet. Det omfatter bl.a. kloakfornyelse/separering i en række byer i kommunen, centralisering af spildevandsrensningen, forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det omfatter også beslutning om hvilke ejendomme der skal tilsluttes offentlig kloak.
Spildevandsplanen er udarbejdet i samarbejde med Assens Forsyning A/S.
Herunder kan du finde link til den gældende spildevandsplan for Assens Kommune.
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
Mandag | Kl. 10-13 |
---|---|
Tirsdag | Kl. 10-13 |
Onsdag | Kl. 10-13 |
Torsdag | Kl. 10-13 |
Fredag | Kl. 10-13 |
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.