Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Personlige forhold Digital Post Læseadgang til Digital Post

Læseadgang til Digital Post

Hvordan får du læseadgang til Digital Post

Med en læseadgang kan du hjælpe en pårørende med at tjekke Digital Post fra offentlige myndigheder. 

 En læseadgang kan være en god idé i situationer, hvor du fx:

  • skal hjælpe fx et familiemedlem eller en nær ven med at tjekke Digital Post, læse beskederne og huske personen på eventuelle aftaler. 
  • som forælder gerne vil hjælpe dit barn med at holde øje med indbakken i Digital Post. 
  • som ung gerne vil have, at dine forældre hjælper dig med din Digital Post fra det offentlige. 

Vær opmærksom på, at en læseadgang ikke omfatter post fra private virksomheder, fx bank eller forsikringsselskab. Hvis din læseadgang også skal omfatte post fra private virksomheder, skal den, du hjælper, kontakte e-Boks og mit.dk.

Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen

Du kan selv give læseadgang til andre, fx et familiemedlem, så vedkommende kan hjælpe dig med at tjekke din Digital Post på borger.dk, e-Boks og i Digital Post-appen. 

Sådan giver du læseadgang:
  1. Log ind på Digital Post på borger.dk med dit MitID. 
  2. Klik på ’Menu’ og vælg derefter ’Læseadgange’.
  3. Klik på ’Giv andre adgang’ for at oprette en læseadgang.
  4. Udfyld fornavn, efternavn og cpr-nummer på den person, du ønsker at give læseadgang til. Du kan vælge en dato for, hvornår læseadgangen skal udløbe. Du kan også klikke på feltet ’Adgangen skal aldrig udløbe’.
  5. Afslut ved at klikke på ’Send’.
  6. Du modtager herefter en besked i Digital Post, hvor der står, hvem du har givet læseadgang til.
  7. Modtageren af læseadgangen får også en besked i Digital Post om, at vedkommende har fået læseadgang til din post. 

Hvis du ikke har et MitID, skal du altid henvende dig til kommunen. Husk at bestille tid i borgerservice.

Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen

Du kan give læseadgang til en anden person. Dette kræver, at personen selv har Digital Post.

Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen

Du kan få læseadgang til en andens Digital Post på 2 måder: 

  • Ved at personen giver dig læseadgang.
  • Ved at du anmoder om læseadgang. 
Sådan anmoder du om at få læseadgang på borger.dk:
  1. Log ind på Digital Post med dit MitID. 
  2. Klik på ’Menu’ og derefter på ’Læseadgange’.
  3. Klik på ’Anmod om adgang’ for at oprette en læseadgang.
  4. Skriv fornavn, efternavn og CPR-nummer på personen, du anmoder om læseadgang hos. 
  5. Vælg, hvornår læseadgangen skal udløbe, eller klik i feltet ’Adgangen skal aldrig udløbe’.
  6. Afslut ved at klikke på ’Send’. 

Når personen, du har anmodet om læseadgang hos, har godkendt din anmodning, får du en besked i Digital Post, hvorefter du har læseadgang til vedkommendes Digital Post. 

Under ’Læseadgange’ kan du se status på din anmodning. 

Hvis du ikke har et MitID, skal du altid henvende dig til kommunen. Husk at bestille tid i borgerservice.

Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen

Borgerservice

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontid

Åbningstid

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links