Skip til hoved indholdet

Personlig pleje

Når du har behov for hjælp eller støtte til personlig pleje

Når du er bevilget hjælp eller støtte til personlig pleje

Hjemmeplejen tilbyder dig hjælp og støtte til at blive vasket eller andet kropspleje, som du har fået tildelt af Assens Kommune.

Vi vil gerne hjælpe eller støtte dig bedst muligt og på en måde, der er skånsom og sikker for dig. Det er vigtigt at sikre god hygiejne for at undgå infektioner.

Vi anbefaler, at du har de rette ting til rådighed og opbevarer dem et rent og tørt sted.

Nedenfor kan du se, hvad der bruges ved forskellige opgaver.

AT BLIVE VASKET

Hvis du har brug for hjælp eller støtte til at blive vasket eller komme i bad, anbefaler vi, at du har følgende:

  • Body shampoo eller anden hudvenlig sæbe.
  • Hårshampoo.
  • To nyvaskede vaskeklude eller engangsvaskeklude og affaldsposer til brugte klude.
  • Håndklæde ca. 40 x 100 cm eller større. Håndklædet kan bruges 2-3 dage.
  • Rent undertøj.

NEDRE TOILETTE

Hvis du har brug for hjælp eller støtte til nedre toilette en eller flere gange dagligt, anbefaler vi følgende for hver gang:

  • Intimsæbe eller vaskecreme, som er mest skånsom for hud og slimhinder, hvilket er særligt vigtigt ved hyppigt behov for at blive vasket.
  • Tre nyvaskede vaskeklude eller engangsvaskeklude og affaldsposer til brugte klude.
  • Rent håndkæde 20 x 20 cm. eller større.
  • Rene underbukser. Skiftes dagligt og efter behov.

ANDEN KROPSPLEJE

Hvis du har behov for hjælp eller støtte til anden kropspleje, f.eks. tandbørstning, barbering mv., vil Hjemmeplejens ansatte gerne vejlede dig om, hvilke ting, der er nødvendige.

RENT TØJ

Hvis Hjemmeplejen hjælper dig med tøjvask hver 14. dag, må du sikre dig at have nok håndklæder, vaskeklude og undertøj til at have rent tøj til hele perioden.

Se eller udskriv ovenstående som pjece Hjælp til personlig pleje - A4-folder.pdf

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Mandag10 - 15
Tirsdag10 - 15
Onsdag (Borgerservice holder lukket.)10 - 15
Torsdag10 - 17
Fredag10 - 13
De enkelte afdelinger kan have andre telefontider. Borgerservice på Assens Rådhus holder lukket om onsdagen, men den mobile Borgerservice kan træffes i centerbyerne.

Lukkedage

Rådhus og Jobcenter holder lukket 1. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag og mellem jul og nytår.

Nyttige links