Seniorlivsmesse - Det gode liv skaber vi sammen
Et tilbud til seniorer +65 som supplement eller alternativ til et forebyggende hjemmebesøg.
Tid og sted
Næste Seniorlivsmesse finder sted:
Onsdag den 19. marts 2025, kl. 14.00 - 16.00 i Glamsbjerg Fritidscenter, Mågevej 7, 5620 Glamsbjerg.
Program
Kl. 14.00 - 14.30: Velkomst til Seniorlivsmessen
"Det gode liv skaber vi sammen" v. leder Anne Grete Pilgaard
"Hverdagens motionsrum" v. fysioterapeut Karina Bjerre
Kl. 14.30 - 15.50: Besøg standene på markedspladsen
Mød foreninger, kommunale tilbud og andre aktører, der kan give et bud på, hvad det gode seniorliv kan indeholde for dig, og få en snak med nogle af de andre deltagere på Seniormessen.
Kl. 15.45 - 16.00: Seniorlivsmessen takker for i dag
Udtrækning af præmier, program for resten af dagen og tak fra Seniorlivsmessen med fællessang.
Kl. 16.00 - 16.30: Musikalsk indslag og gratis kaffe/kage
Har du spørgsmål om Seniorlivsmessen, er du velkommen til at kontakte forebyggelseskonsulenterne: Gitte Bøtcher - tlf. 64 74 68 62, Elisabeth Bengstrøm - tlf. 64 74 70 65 eller Sandra Røjgaard - tlf. 64 74 70 71.
NB: Messen er gratis og kræver ingen tilmelding.
Hvis du medbringer MitID samt kørekort eller pas, kan FynBus hjælpe med at udstede rejsekort på deres stand.
Er du godt gående, må du gerne parkere lidt derfra og overlade de nære pladser til de gangbesværede.
Kl. 16.30 - 19.30: Temaaften om fremtidens ældrepleje
NB: Kræver tilmelding.
Læs mere her: Temaaften: Fremtidens ældrepleje: Dyster fremtid eller en vej mod nye løsninger?
Er du forening, og ønsker du at deltage med en stand
Eller har du spørgsmål til seniorlivsmessen, kan du kontakte leder for Aktivitet, Forebyggelse og Demens på mail til Anne Grete Pilgaard agpil@assens.dk eller på tlf. 24 45 99 17
Husk, at det ikke er sikkert at skrive personlige oplysninger som f.eks. helbredsmæssige eller økonomiske oplysninger eller dit cpr-nummer i en almindelig e-mail. Du kan skrive sikkert til os på www.borger.dk
Organisationer og virksomheder med kommercielt sigte kan ikke deltage i messens "markedsplads".
Baggrund for Seniorlivsmessen
Kommunen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre jf. servicelovens § 79. Formålet med hjemmebesøget er at:
- understøtte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre borgere ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder.
- gøre opmærksom på tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer, inden de udvikler sig. F.eks. ved at informere om frivillige organisationers tilbud, om kommunale sundheds- og socialfaglige tilbud samt om, hvordan sociale netværk kan styrkes.
- understøtte den enkelte i at udnytte sine egne ressourcer, mestre egenomsorg og dermed styrke autonomien samt bevare funktionsevnen længst muligt evt. forbedre den.
Ikke alle, der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, ønsker at tage imod tilbuddet. Derfor tilbyder Assens Kommune alle seniorer over 65 år at deltage i en Seniorlivsmesse, hvor man kan blive præsenteret for denne information – og hvor man kan møde repræsentanter for de lokale organisationer og kommunale tilbud.
I Assens Kommune har vi valgt at supplere tilbuddet om forebyggende besøg i hjemmet med en Seniorlivsmesse, hvor man kan møde de mennesker, der står for de mange muligheder, der er for at være aktiv i Assens Kommune, og hvor man kan finde råd og vejledning i forhold til forskellige spørgsmål, der opstår i seniorlivet.
Arrangementet afholdes forskellige steder i kommunen, så man kan vælge at deltage dér, hvor man lettest kan komme til.
Vi annoncerer i den lokale avis, og alle er velkomne.
Der sendes invitationer i e-boks til + 65-årige i Assens Kommune.
Forebyggende hjemmebesøg tilbydes fortsat, selv om du deltager i Seniorlivsmessen.
Læs mere om de Forebyggende hjemmebesøg til +65 år