Skip til hoved indholdet

Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

Økonomisk støtte til dækning af nødvendige merudgifter som er direkte forbundet med en varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Hvem kan modtage økonomisk støtte til dækning af merudgifter

Du kan søge økonomisk støtte til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, hvis:

  • du er mellem 18 år og folkepensionsalderen
  • du har nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne 
  • har opsat udbetalingen af folkepensionen

Der kan alene ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en følge af din nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser.

Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 7.296 kr. årligt (2024-takster) svarende til 608 kr. om måneden.

Er du tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 er du ikke berettiget til økonomisk støtte til dækning af merudgifter medmindre du tillige er bevilget et kontant tilskud til hjælp, som du selv antager (serviceloven § 95) eller er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA efter Serviceloven § 96).

Du skal i så fald søge efter bestemmelserne om Helbredstillæg eller Personligt tillæg.

Du kan søge rådgivning og vejledning ved at henvende dig til Myndighed Social i Assens Kommune. 

Du kan få dækket dine nødvendige merudgifter uanset din boform.

Hvordan søger du?

Du kan søge ved at udfylde ansøgningsskemaet, som du finder i selvbetjeningsbjælken nedenunder. Du kan udfylde skemaet digitalt og underskrive med MitID eller du kan printe det og sende det til Myndighed Social.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links