Lær at tackle angst og depression - for voksne
Kurset henvender sig til dig, der er over 18 år, bosat i Assens Kommune, og har symptomer på angst og/eller depression.
Hvis du lever med angst og depression, kan det have konsekvenser for dit liv både arbejdsmæssigt, socialt og praktisk. På kurset er der fokus på, hvordan du tackler de problemer og udfordringer, der følger med, så det er dig - og ikke dem - der styrer dit liv.
Kurset indeholder
Kurset ledes af 2 instruktører med erfaring indenfor angst og/eller depression. De ved derfor, hvordan angst og depression kan være med til at sætte begrænsninger i hverdagen.
Kurset veksler mellem oplæg fra instruktørerne, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde.
På kurset arbejdes med emner som:
- håndtering af symptomer som fx træthed, tristhed og uro
- bedre kommunikation
- forebyggelsesstrategier
- håndtering af fysiske og psykiske smerter og træthed
- problemløsning
- at spise sundt
- muskelafspænding
- fysisk aktivitets betydning for humør
- triggere og advarselssignaler for tilbagefald
Hvordan foregår det?
Kurset er gratis for dig, der er over 18 år, og som oplever symptomer på angst og/eller depression.
Kurset kører over 7 mødegange à 2½ time. Kontakt sundhedskonsulenten for yderligere information om næste kursusstart.
Vi skal gøre opmærksom på at forud for kurset, vil der blive foretaget en forsamtale, så vi sikrer, at kurset er det rette tilbud for netop dig.
Tid og sted
Næste kursus afholdes udendørs i og omkring Skovanlægget i Assens.
Kurset starter d. 30. oktober kl. 12.30-15.00.
Ring eller skriv til Lene
Har du spørgsmål til vores tilbud, eller vil du gerne tilmelde dig, så ring eller skriv til sundhedskonsulent Lene Puggaard Madsen.
Dette indhold kræver at du accepterer yderligere cookies
Du mangler at acceptere følgende for at kunne se indholdet: funktionelle. Opdatér dine valg ved at trykke på ikonet nederst til venstre på siden
Lene Puggaard Madsen
Sundhedskonsulent