Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Træning og rehabilitering Kørsel til genoptræning efter sygehusbehandling - 2024

Kørsel til genoptræning efter sygehusbehandling - 2024

Befordringsgodtgørelse eller transport til genoptræning, når du som borger har fået en genoptræningsplan fra sygehuset

Som udgangspunkt skal du selv sørge for transport til genoptræning uanset om træningen foregår på kommunens træningscenter eller på sygehuset. Har du fået en genoptræningsplan efter indlæggelse på et sygehus, kan du søge om befordringsgodtgørelse eller transport til genoptræning. Det er en betingelse for at være berettiget til befordringsgodtgørelse eller transport med taxa, at du har en genoptræningsplan.

Assens Kommune yder ikke befordringsgodtgørelse eller transport til genoptræning efter serviceloven.

Hvem kan få befordringsgodtgørelse?

For at være berettiget til befordringsgodtgørelse til og fra genoptræningsstedet, skal en af følgende betingelser være opfyldt:

Du modtager pension eller førtidspension (ikke efterløn) og udgiften til befordringen overstiger 42 kr. pr. træningsgang.

Du modtager ikke social pension, men afstanden mellem din bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km og udgiften til befordringen overstiger 100 kr.

Befordringsgodtgørelsen svarer til det efter forholdets billigste, forsvarlige transportmiddel hvis du anvender offentlige transportmidler. I Assens Kommune er fynbus, flextur/plustur, færge og tog en del af den offentlige transport. (uanset om det er besværligt - det billigste).

Hvis du kører i egen bil svarer befordringsgodtgørelsen til statens laveste takst (2024 = 2,23 kr/km).

Hvem kan få bevilget transport med taxa?

For at være berettiget til transport med taxa til og fra dit genoptræningssted, skal din tilstand udelukke muligheden for transport med offentlige transportmidler eller egen bil.

I Assens Kommune er fynbus, flextur/plustur, færge og tog en del af den offentlige transport.

Kontakt

Hvis træningen skal foregå på sygehuset skal du kontakte Ældre og Sundhed - Træning på telefon 64 74 67 43. Hvis du skal sende personfølsomme oplysninger, skal du sende via Borger.dk. Anfør ”Træning” i emnefeltet.

Hvis træningen skal foregå på kommunalt træningscenter bevilliges kørslen af den trænende terapeut. Du skal selv ansøge om befordringsgodtgørelse eller befordring hos den trænende terapeut, som du er i kontakt med i forbindelse med dit genoptræningsforløb

Praktisk information

Hvis du er berettiget til befordringsgodtgørelse er det en betingelse, at du kan godtgøre dit forbrug for, at få udbetalt godtgørelsen.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links