Skip til hoved indholdet
    Hjem Erhverv Byggeri og ejendomme Anmeld bygge- og anlægsaffald - for virksomheder

Anmeld bygge- og anlægsaffald - for virksomheder

Sådan anmelder du byggeaffald - for virksomheder.

Anmeld her, hvis du skal renovere, bygge nyt eller nedrive en ejendom og du kan nikke til bare et af følgende punkter:

  • Der er mere end et ton byggeaffald
  • Der er vinduer eller døre fra perioden 1950 – 1977
  • Der er forurenet eller farligt affald fra byggematerialer

Byggeaffald skal anmeldes til kommunen senest 2 uger før arbejdet påbegyndes.

Anmeldelsen skal vedlægges miljøkortlægningsrapport og analyseresultater jf. gældende Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde.

Sortering af byggeaffaldet skal ske i henhold til gældende Bekendtgørelse om affald.

Byggeaffaldet må ikke bortskaffes, før du har en accept fra kommunen.

Vejledende grænseværdier

Her kan du finde de vejledende grænseværdier (PDF), som inddeler dit affald i rent, forurenet og farligt affald.

Arbejdstilsynets regler

Fra 1. juli 2024 træder ny arbejdsmiljølovgivning i kraft med ændret regler for arbejde med asbestholdigt materiale, se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk.

Fra 1. januar 2025 må nedrivning af asbest kun udføres af autoriserede virksomheder. Ikke-autoriserede virksomheder må dog udføre kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter som f.eks. nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader eller enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb.

Asbestholdigt materiale, som ikke anvendes mere, skal bortskaffes som affald. Man må således ikke have et oplag af asbestholdigt materiale stående. Alt asbestholdigt skal transporteres i egnet, lukket emballage f.eks. dobbelt plast, som er tapet til. Emballagen skal mærkes med ASBEST.

Digital anmeldelse

Assens Kommunen bruger bygningsaffald.dk til anmeldelser af bygge- og anlægsaffald.

Bygningsaffald.dk sikrer, at lovgivningen bliver overholdt mht. unikt sagsnummer, EAK-koder for hver enkel fraktion og kvittering fra modtageanlæg.

Hvis du vil læse mere om reglerne, kan de ses i Bekendtgørelse om affald og Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde.

Sådan anmelder du virksomhedens bygge- og anlægsaffald

Første gang du logger på bygningsaffald.dk, skal du oprette dig som bruger.

Oplever du problemer med oprettelsen, kan du få hjælp hos supporten på telefon +45 78 78 21 12.

Der er vejledning til udfyldelsen ved alle de enkelte punkter, som skal udfyldes. Endvidere er der en Hjælpe-bjælke i højre side på alle sider i systemet med vejledning om det meste og en FAQ.

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links