Hvad er Assens Kunstråd?
Assens Kunstråd er et kommunalt råd, hvis formål er at styrke kunst og kultur i Assens Kommune gennem initiativer, der fremmer udviklingen af kunsten, og gennem rådgivning af kommunen i forbindelse med kunstprojekter. Kunstrådet har i sin nuværende form eksisteret siden foråret 2012. Valgperioden følger byrådsperioden. Rådet holder fire ordinære møder årligt og lægger derudover en del arbejde i diverse projekter.
Kunstrådets sammensætning er fastlagt i vedtægterne, der siger, at rådet skal have seks medlemmer: tre professionelle billedkunstnere, et medlem med baggrund inden for arkitektur, et medlem med kunstkyndig, museal og/eller kunstformidlingsbaggrund, og et medlem, der repræsenterer Assens Kommune.
Assens Kunstråd udpeges af det relevante politiske fagudvalg for en periode på fire år. Udpegningen sker på baggrund af indstillinger fra borgere, foreninger, kunstnerorganisationer mv.
Assens Kunstråd 2022-2025
- Billedkunstner Marianne Schneider, formand
- Maler Gunnar K. Hansen, næstformand
- Maler og grafiker John Hansen
- Museumschef Johan Møhlenfeldt Jensen
- Landskabsarkitekt Charlotte Andersen
- Afdelingsleder Kultur og Sekretariat Henrik Louring
- Kulturkonsulent Katrine West, sekretær
Stedfortrædere/suppleanter
- Billedkunstner Jørgen Svenstrup
- Keramiker og billedhugger Peter Tybjerg
- Kunstformidler Elisabeth Rask
Assens Kunstråds mødeplan 2025
- Tirsdag 4. februar 2025 kl. 14-16
- Torsdag 8. maj 2025 kl. 14-16
- Tirsdag 2. september 2025 kl. 14-16
- Tirsdag 2. december 2025 kl. 15-17