Sommernaturskole
Sommernaturskole er badning, kammerater, bål, fisk, sommer, waders, insekter, is, tømmerflåde, snitte, snobrød, færge, sæler, sol, marsvin, bueskydning, rådyr og meget mere.
Igen i år afholdes sommernaturskole for naturglade børn.
I år foregår sommernaturskolen primært på Bågø. Vi skal lege i, på tur i, dyste mod, hjælpe og spise naturen.
Hvornår
I uge 32 (5. til 9. august 2024)
Hvem er det for:
Alle børn fra 3. til 5. klasse (2023-24)
Hvem er ledere:
Christian Heller (naturvejleder)
Karina Bak Olesen (biolog)
Program
Bågø naturtur-dag | Mandag den 5/8 | 9.45-16.15 | Vi skal rundt på Bågø og finder seje dyr |
Vanddag | Tirsdag den 6/8 | 9.45-16.15 | Vi undersøger livet under vand |
Den barske dag | Onsdag den 7/8 | 9.45-16.15 | Vi skal på en tur og vise, hvor seje vi er |
Store bålmadsdag | Torsdag den 8/8 | 9.45-18.15 | Vi skal se, hvad vi kan finde på Bågø, som kan spises, og så skal vi lave et lækkert måltid til vores forældre |
Lege/læredag | Fredag den 9/8 | 9.45-13.00 | Vi skal lege lærer og lære lege |
Alle dage starter og slutter ved Assens-Baagø-færgens færgeleje i Assens.
Tilmelding
Tilmelding foregår via formularen længere nede på denne side.
Der er plads til max. 25 deltagere. Pladserne fordeles ved lodtrækning.
Ca. 14 dage før start vil du modtage et deltagerbrev med alt det praktiske.
Pris
Prisen er 600 kr.
Spørgsmål
Spørgsmål til sommernaturskole kan stilles til naturvejledning@assens.dk eller telefon 24 90 44 64.