Valkyriestien
Kom ud og oplev området i bålhytten, ved shelteret eller gå en tur på den gule rute – kaldet Valkyriestien (1,2 km).
Tag på vandretur ved Strandby Bæk
Kom ud og oplev området i bålhytten, ved shelteret eller gå en tur på den gule rute – kaldet Valkyriestien (1,2 km). Se sti og friluftsfaciliteter på kort (PDF).
Strandby Bæk set fra oven.
Vådområdet - kort fortalt
Området er anlagt under vådområdeordningen, der er en statslig tilskudsordning, som har til formål, at mindske kvælstofudledningen til havet, ved at genskabe det naturlige vandkredsløb. Området vil med tiden ændre karakter og bestå af fugtige og tørre zoner – værdifuld natur vil udvikles og give gode forhold for både planter og dyr. Der er lavet småsøer i terrænet for at skabe våde områder til padder og insekter.
Vådområdet udgør i alt 30 hektar og tilbageholder cirka 3 tons kvælstof årligt.
Overnat i shelter
Shelterpladsen ved Strandby Bæk ligger i tilknytning til valkyriestien.
Hvis du vil overnatte i shelteret, har du mulighed for at booke det for et mindre beløb. Du kan også "tage chancen" og overnatte gratis uden en booking, men med risiko for, at du må forlade shelteret. hvis der kommer brugere, der har reserveret det. Læs mere om mulighederne for at overnatte i Assens Kommunes sheltere på siden om "Shelterpladser".
Shelterpladsen ved Strandby Bæk.
Film om Strandby Bæk
Herunder kan du se en film om området ved Strandby Bæk.
Dette indhold kræver at du accepterer yderligere cookies
Du mangler at acceptere følgende for at kunne se indholdet: funktionelle. Opdatér dine valg ved at trykke på ikonet nederst til venstre på siden
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
Mandag | Kl. 10-13 |
---|---|
Tirsdag | Kl. 10-13 |
Onsdag | Kl. 10-13 |
Torsdag | Kl. 10-13 |
Fredag | Kl. 10-13 |
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.