Skip til hoved indholdet

Vandsporet

Vandsporet tager dig med på en 8,5 km rundtur i Assens' våde natur; fra Strandmølledammen ud langs Kærum Å, til Assens Forsyningspark og op langs kysten til havnen, hvor turen går tilbage til udgangspunktet.

Her kan du få hjælp til, hvordan du kommer fra Odense til Vandsporet med FynBus

Shelterpladsen på Jordbassinerne.

Bliv klogere på vand

Vand er forunderligt. Vand har ingen farve. Det har ingen smag. Ingen lugt. Vand dækker 71 procent af planetens overflade og en lige så stor procentdel af din hjerne og dit hjerte. Vandet på jorden er al tings forudsætning.

Vandsporet tager dig med på en 8,5 km rundtur i Assens' våde natur; fra Strandmølledammen ud langs Kærum Å, til Assens Forsyningspark og op langs kysten til havnen, hvor turen går tilbage til udgangspunktet. Undervejs har du mulighed for at lege på skovanlæggets legeplads, sove i shelter, cykle mountainbike ved Brunebjerg og nyde den storslåede udsigt ved Jordbassinerne. Der er opstillet informationstavler, så du undervejs kan blive klogere på både vand og en række planter og dyr, der lever ved og i det våde element - fra å til kyst.

God tur!

Se stien på kort

Kort over Vandsporet (åbner i Google Maps).

Overnat i det fri

På Jordbassinerne finder du en shelterplads med to sheltere og et multtoilet. Shelterpladsen indgår i shelterkonceptet Blå Støttepunkter, hvor du kan overnatte i nye moderne sheltere hele vejen rundt om Fyn.

Læs meget om shelterpladsen via linket herunder:

Shelterpladser i Assens Kommune

Find mere information om vandreruter og stier

Hvis du efter en gåtur på Vandsporet har fået mod på mere natur og/eller friluftsliv, har VisitAssens og VisitFyn temasider om vandring på Vestfyn og det øvrige Fyn, hvor du kan finde masser af inspiration til din næste vandretur.

Serviceoplysninger

Faciliteter

  • Bord/bænke
  • Bålplads
  • Sheltere
  • Toiletter
  • Drikkevand

Parkering

  • Næsvej 15B, 5610 Assens
  • Solsikkevej 8, 5610 Assens
  • Skovvej 1B, 5610 Assens

Tag bussen til Vandsporet

Fra Odense kan du køre med FynBus til Assens. Busturen tager lige under en time.

I vejledningen herunder kan du se, hvordan du kommer til og fra stien.

Fra Odense

  • På Odense Banegård Center (OBC Syd Plads C) skal du finde bus 100A mod Assens.
  • Busserne kører ca. hver halve time.
  • Du kan evt. tage din cykel med gratis i bussen
  • I Assens skal du stå af ved stoppestedet Assens Rådhus
  • Ved stoppestedet fortsætter du til fods mod Skovvej bag rådhuset. Stien begynder ved mindesmærket for frihedskæmperen Toldstrup

Se kort over ruten fra Assens Rådhus til Vandsporet

Se afgangstider på rejseplanen.dk

Se afgangstider fra Odense Banegård Center på rejseplanen.dk

Retur til Odense

Når du skal retur til Odense, kan du finde afgangstider her:

Se afgangstider til Odense Banegård Center på rejseplanen.dk (hjemmesiden bruger din aktuelle position).

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

MandagKl. 10-13
TirsdagKl. 10-13
OnsdagKl. 10-13
TorsdagKl. 10-13
FredagKl. 10-13

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Mandag10 - 15
Tirsdag10 - 15
Onsdag (Borgerservice holder lukket.)10 - 15
Torsdag10 - 17
Fredag10 - 13
De enkelte afdelinger kan have andre telefontider. Borgerservice på Assens Rådhus holder lukket om onsdagen, men den mobile Borgerservice kan træffes i centerbyerne.

Lukkedage

Rådhus og Jobcenter holder lukket 1. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag og mellem jul og nytår.

Nyttige links