For første gang skal kommunernes kulturvaner kortlægges

Vi har den store kulturvaneundersøgelse, der kortlægger vores kulturvaner som befolkning. Men hvis man som kommune vil have et overblik over, hvordan kulturforbruget ser ud alene blandt ens borgere, er det småt med analyserne. Og vil man sammenligne sig med andre kommuner er det helt umuligt. De data findes ganske enkelt ikke. Og det er et problem, når man skal kvalificere politiske visioner til virkelige beslutninger.

Derfor har Kulturens Analyseinstitut i taget de indledende skridt i kortlægningen af kulturforbruget i samarbejde på kommuneniveau. De første analyser laves i samarbejde med Assens og Kalundborg kommuner, men efterspørgslen er stigende. For kultur er et aktiv i en kommune.

”Udbuddet af kulturtilbud kan bidrage til at tiltrække nye borgere. I øjeblikket er fx en kommune som Kalundborg i vækst. Der kommer nye arbejdspladser og nye uddannelsesinstitutioner til, og det tiltrækker arbejdskraft og studerende. Men det betyder ikke, at de flytter til kommunen. Så for Kalundborg er det virkelig vigtigt at have data på plads, så pendlerne bliver tilflyttere. Og her spiller bl.a. kultur en rolle: Har kommunen de tilbud, der får folk til at bosætte sig? Det skal vi hjælpe med dem med at kortlægge”, siger Esben Danielsen, der er direktør i Kulturens Analyseinstitut.

Fra politisk vision til kvalificeret viden

“I Assens Kommune har vi mange attraktive lokalsamfund og centerbyer, hvor kulturen er med til at gøre det attraktivt at bo, leve og besøge. Med den kommende analyse får vi et større datagrundlag og indblik i, hvordan kulturbehovet er nu, og en indikation af hvordan kulturen i fremtiden fortsat kan understøtte udviklingen af levende bymidter, turisme og ikke mindst trivsel. Det vil vi bruge, når vi skal udvikle kommunens kommende kulturstrategi”, fortæller Søren Thomsen, der er formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune.

Men ikke kun Assens og Kalundborg efterspørger viden. Kulturens Analyseinstitut mærker en markant interesse fra kommunerne for at få mere viden om borgernes kulturforbrug, og det er der flere årsager til, fortæller Esben Danielsen. Nogle vil gerne gøre noget for de unge, andre ønsker at øge borgernes livskvalitet og trivsel gennem kultur. Og alle vil gerne træffe beslutninger, der er baseret på reel viden snarere end fornemmelser, fortæller direktøren:

”Ofte har byrådsmedlemmer haft nogle politiske visioner, som har styret de kulturpolitiske beslutninger. Med analysen kan vi hjælpe til at kvalificere de visioner yderligere. Og samtidig har mange politikere et fokus på, at det ikke kun er dem, der råber højest, som får deres ønsker til kulturlivet opfyldt, men at pengene bruges der, hvor det har størst gavn for borgere og besøgende. Så en kortlægning og kvalificering er også en måde at gøre kulturudbuddet mere demokratisk. Derudover har den enkelte kommune et behov for at kigge på andre kommuner for at bliver endnu klogere på, hvordan kulturpolitik kan foldes ud”.

Det er således ambitionen, at analysearbejdet kan bruges på tværs, selv om data handler om den enkelte. Tanken er, at man kan få et overblik over bl.a. forbrug, muligheder og behov i egen kommune og sammenligne det med andre. For samtidig med, at man naturligvis er optaget af egne borgere, er man lige så interesseret i at lære af andres erfaringer.