Kæmpe naturprojekt får nu endnu mere plads at boltre sig på
Der bliver etableret skov og natur på et areal svarende til knap 440 fodboldbaner, som en del af det kæmpestore Holmehave Naturprojekt nær Tommerup på Fyn. Et areal, som kommer til at udgøre lidt over halvdelen af det samlede naturprojekt, som skal bidrage til løsningen af flere vigtige samfundsopgaver.
Der er de seneste 3 år blevet byttet jord på kryds og tværs i området omkring Tommerup, og nu er den multifunktionelle jordfordeling, som baner vejen for mere natur og skovrejsning for at beskytte grundvandet, afsluttet.
”Hvis vi fortsat skal kunne producere drikkevand af rent grundvand, er vi nødt til at beskytte vores kildepladser. Den seneste jordfordelingskendelse er endnu et stort skridt på vejen i vores indsats for at beskytte grundvandet på VandCenter Syds vigtigste kildeplads”, siger Troels Kærgaard Bjerre, projektchef hos VandCenter Syd.
Det nye skov- og naturområde ved Holmehave nær Tommerup bliver udviklet og skabt i et projektpartnerskab mellem Assens Kommune, VandCenter Syd, Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Formålet med det samlede projekt er at skabe et 550 hektar stort naturområde, som rummer både skov, natur og vådområder, så det via naturbaserede løsninger både bidrager til at beskytte grundvandet, mindsker kvælstofudledningen til havet, så iltsvindet bliver mindre, mindsker udledningen af CO2 og giver mere plads til natur, biodiversitet og friluftsliv.
”Vi er meget stolte af at være medskabere af et projekt, som kommer til at beskytte grundvandet, mindske udledningen af kvælstof til Odense Fjord og samtidig forbedre naturen og biodiversiteten. Der skal lyde et kæmpe tak til alle de lodsejere, som indtil videre har bidraget til, at vi har kunne erhverve så meget jord til at realisere projektet på”, siger formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
Det er jordfordelingsplanlæggere fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der i samarbejde med landinspektørfirmaet DeFakto og projektpartnerne forhandler med lodsejerne og indgår aftaler om ejerskifte og køb og salg af jord i forbindelse med projektets erhvervelse af de arealer, som skal bruges til grundvandsbeskyttelse.
Efter den sidste forhandlingsrunde med lodsejerne om dette betyder det, at projektet samlet set har fået 421 hektar til at udvikle sig på, hvoraf de 323 hektar vil blive brugt til at udvikle skov og lysåben natur på.
”Det er lidt af et puslespil, når en jordfordeling skal gå op. Så vi er rigtig glade for, at lodsejerne i området har haft vilje til at se løsninger og bakket op om projektets realisering. Det er kun med deres engagement og vilje til dialog, at det kan lykkes at få det hele til at gå op”, fortæller Kai Henriksen, der er jordfordelingsplanlægger i SGAV.
Arealerne, som er erhvervet til skovrejsning, vil fremover være ejet af Hedeselskabet, som også kommer til at stå for udviklingen og driften af arealerne:
”Skovrejsningsarealerne bliver udviklet som et skovlandskab, som primært består af løvskov med betydelig andel af lysåben natur. Dele af skoven vil blive dyrket løvskov, som sikrer fremtidig produktion af bæredygtige byggematerialer og optag af CO2. Herudover vil der være betydelige arealer med fokus på ekstensiv skovtilplantning og naturlig tilgroning, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet. Disse arealer vil typisk være overgangszoner fra dyrkede skovarealer til lysåbne naturarealer, som binder vådområder sammen med skovarealerne”, fortæller Casper Sandfeld, der er Ejendoms- & projektudviklingschef hos Hedeselskabet.
Udover de 323 hektar, som der skal rejses skov og udvikles natur på, er der i denne afsluttede del af den multifunktionelle jordforhandlingsproces også erhvervet yderligere 98 hektar til udvikling af vådområder og andre naturfremmende tiltag. Men det slutter ikke her.
Stort vådområde på vej til gavn for vand- og havmiljø
Sideløbende kører der nemlig også en anden jordfordelingsproces, som lige nu er i fuld gang.
En del af ambitionerne i Naturprojektet er nemlig også at skabe yderligere et vådområde på 150 hektar, som sammen med de allerede eksisterende vådområder i Åsemosen og Verninge Mose på 75 hektar, kan reducere udvaskning af kvælstof til Odense Fjord, forbygge iltsvind i Odense Fjord, reducere udledningen af CO2 og dermed medvirke til et bedre vandmiljø, bidrage til arbejdet med klimamålene, øge biodiversiteten via afgræsning med kvæg og forbedre de rekreative muligheder.
Til den nye etablering af vådområde er der i alt erhvervet 116 hektar jord, og nu er Assens Kommune ved at forhandle med de øvrige lodsejere i området nær Tommerup.
”Vi har god dialog med lodsejerne, og vi har allerede fået de fleste aftaler på plads med lodsejere, som har set potentialet i projektet, og som har valgt at afgive jord, som måske ikke har været så god at dyrke til fordel for kompensation eller noget andet jord, som var bedre rent dyrkningsmæssigt. siger Jannik Seslef, projektleder i Natur og Miljø i Assens Kommune, og fortsætter:
”Holmehaveprojektet er et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark fremover kan arbejde med multifunktionelle naturprojekter, der bidrager til løsningen af flere vigtige samfundsopgaver, som ifølge den grønne trepart er noget af det, der skal være meget mere af i fremtiden”
Nordisk Ministerråd har givet midler til partnerskabet til udviklingsplaner i området omkring skovrejsning, naturforvaltning og rekreative potentialer:
”Det har været en fornøjelse at følge Holmehaveprojektet. De har ikke kun implementeret naturbaserede løsninger, men også gennemført en forbilledlig proces. Derfor har vi valgt, at det bliver det første af vores 8 pilotprojekter til at blive vurderet efter IUCNs standarder og fremhævet som eksempel på naturbaserede løsninger i Norden” siger Jóna Ólavsdóttir, koordinator for Nordisk Ministerråds program om naturbaserede løsninger.
Når det samlede område er etableret, vil grundvandet på Danmarks største kildeplads være markant bedre beskyttet. Derudover vil det kommende natur- og skovområde gavne klimaet ved at optage CO2 og reducere udvaskning af kvælstof til Odense Fjord med mindst 20 ton pr. år og dermed bidrage til et bedre vandmiljø.