Jubilæumsfonden
Går du med planer om at renovere dit hus, i Assens Midtby, så dets kvaliteter og historier står frem – men mangler økonomi?
Så har du en enestående mulighed i jubilæumsfonden af 1974. Fonden giver dig mulighed for et rente- og afdragsfrit lån til renoveringsbygningsarbejder der fremmer husets originalitet og det oprindelige udseende.
Hvem kan søge?
Husejere i Assens midtby
Hvad kan der søges til?
Der kan søges til renoveringsarbejder som fremmer bygningens oprindelige udseende.
Konkret kan der gives tilskud til istandsættelse, reetablering og eller udskiftning af uoriginale bygningsdele så som:
- Tage
- Vinduer
- Døre
- Trappesten
- Trappegelændere
- og i øvrigt bevarelse af alt det ydre på bygningen, som har givet den pågældende bygning og det pågældende kvarter sit særpræg
Sådan søger du om tilskud:
1. Kontakt Peter Rask Assens kommunes bygnings- og restaureringsarkitekt for en indledende dialog. Mail: pejra@assens.dk, tlf. +45 64 74 64 68
2. Udfyld låneansøgningsskemaet her
Låneansøgningen skal indeholde følgende:
- En kort beskrivelse af de ønskede arbejder
- Billeder af huset hvor renoveringsarbejder skal udføres
- 2 håndværkertilbud på ønskede renoveringsarbejder
- Et overslag over merudgift i forhold til specielle krav ved bevarelsen af den pågældende ejendoms karakter
- Dokumentation af ejerforhold f.eks. en udskrift fra tinglysningen
Oplysning om behandling af personoplysninger
- Se hvordan vi behandler dine oplysninger og hvilke rettigheder, du har her
Når ansøgningen er modtaget
1. Indkomne ansøgninger behandles tre gange årligt af Bevarings- og arkitekturudvalget. For 2023/2024 er fristerne for ansøgningerne følgende:
- Den 1. februar 2025
- Den 1. maj 2025
- Den 1. september 2025
2. Låneansøgeren modtager svar på ansøgningen og nærmere instrukser ved godkendelse, f.eks. skal ansøger meddele når arbejderne opstartes og afsluttes.
3. Efter godkendelse af arbejderne samt tinglysning af pantebrev, udbetales lånebeløbet af Assens Kommune.
Krav du skal være opmærksom på
Et lån tinglyses på ejendommen og forfalder til indfrielse ved ejerskifte, eller i tilfælde af, at ejeren overtræder bestemmelserne i bygningsvedtægtens § 16, stk. 3. Overgang til ægtefælle betragtes ikke som ejerskifte.
Pantebrevet, der skal tjene til sikkerhed for det ydede lån, skal være tinglyst således, at foranstående prioriteter samt det ydede lån normalt ikke overstiger den gældende ejendomsvurdering.
Plan
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
Mandag | 10-13 |
---|---|
Tirsdag | 10-13 |
Onsdag | 10-13 |
Torsdag | 10-13 |
Fredag | 10-13 |