Skip til hoved indholdet

Klimapartnerskaber

Lokal handling for et globalt mål.

I december 2015 underskrev 195 lande Parisaftalen, der sigter mod, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader. Aftalen var et vigtigt skridt i retning af, at verdens lande tager medansvar for at bekæmpe klimaforandringerne og skabe mulighederne for god fremtid for klodens befolkning.

Assens Kommune og flere centrale aktører ønsker at tage et nødvendigt, lokalt medansvar.

Derfor har vi indgået klimapartnerskaber med en række af disse for sammen at arbejde for at opnå Parisaftalens mål. Det betyder, at vi målrettet arbejder for, at Assens Kommune - som geografisk område - senest i 2050 er:

  • en klimaneutral kommune og har reduceret sin CO2-udledning til netto-nul
  • robust og modstandsdygtig over for oversvømmelser og andre kommende gener fra klimaforandringer

Herunder kan du se hvem vi har indgået partnerskab med og læse mere om, hvad det mere konkret betyder i de forskellige klimapartnerskaber.

Klimapartnerskaber

Mere konkret betyder det, at

  • Strøjer Tegl A/S vil arbejde for at reducere sin CO2-udledning til netto-nul i 2050
  • Strøjer tegl A/S vil bidrage til fremtidens bæredygtige byggeri ved CO2-neutral produktion af mursten
  • Assens Kommune vil prioritere det bæredygtige byggeri ved anvendelsen af CO2-neutralt producerede mursten 
  • Assens Kommune vil politisk og som myndighed have fokus på at understøtte Strøjer Tegl A/S i denne omstilling.

Mere konkrete betyder det, at: 

  • Assens Fjernvarme vil arbejde for at øge sit forsyningsområde, så varmeforsyningen i flere husstande i Assens Kommune kan omstilles fra oliefyr og naturgas til CO2-neutral fjernvarme.
  • Assens Fjernvarme vil løbende arbejde for at udvikle og transformere sine energianlæg på en sådan vis at CO2-udledning på sigt elimineres.
  • Assens Kommune vil som varmeplansmyndighed bidrage til afvikling af den individuelle gas- og olieopvarmning og understøtte omstillingen til CO2 neutral varmeforsyning.

Mere konkret betyder det, at FynBus - jf. FynBus Strategi 2010-2020 – 3. udgave -  vil arbejde for at nedbringe sin CO2 udledning, herunder:

  • udarbejde et grønt regnskab som supplement til det sædvanlig årsregnskab,
  • i samarbejde med ejerne påbegynde en grøn omstilling, der indbefatter alle trafikselskabets transportløsninger. Formålet er primært at reducere miljøbelastningen.
  • iværksætte tiltag, der skaffer flere passagerer i busserne, og derigennem bidrage til at reducere trængsel og bilernes miljøbelastning.

Assens Kommune vil arbejde for:

  • i kommende udbud at undersøge og indtænke grønne drivmidler på lokale busruter,
  • øge muligheden i kommunen for at kombinere bæredygtige transportformer som cykel, bus, samkørsel mm.
  • at understøtte alle FynBus’ tiltag, der kan skaffe flere passagerer i busserne og bedre mobiliteten.

Mere konkret betyder det, at

  • Erhvervshus Fyn vil være den naturlige og ambitiøse partner for fynske virksomheder, organisationer og offentlige parter, når det handler om at skabe forretning og udvikling gennem bæredygtige løsninger, bæredygtighed og vækst 
  • Erhvervshus Fyn vil arbejde målrettet for en grøn og bæredygtig omstilling af det fynske erhvervsliv 
  • Med udgangspunkt i den kommende vision Fyn 2030 - sammen om en bæredygtig fremtid vil Erhvervshus Fyn arbejde for, at det fynske erhvervsliv og de fynske kommuner reducerer deres C02-udledning til netto-nul i 2050
  • Erhvervshus Fyn og Assens Kommune vil gennem Erhvervshus Fyn's resultatkontrakt med den Nationale Klynge for byggeri og anlæg samarbejde om klimaprojekter, der skal reducere CO2-udledningen fra bygge- og anlægssektoren og det byggede byggeri 
  • Assens Kommune vil arbejde for, at de nationale rammebetingelser for arbejde med CO2-reduktion i erhvervslivet optimeres 

Mere konkret betyder det, at: 

  • KiiltoClean A/S vil arbejde for at reducere sin CO2-udledning fra produktion og administration i Assens til netto-nul inden 2028
  • KiiltoClean A/S vil arbejde for at minimere CO2-udledningen fra transport
  • KiiltoClean A/S vil minimere klimabelastningen ved anvendelse af klimavenlige råvarer i produkterne
  • Assens Kommune vil sikre lokal skovrejsning, og KiiltoClean A/S vil bidrage til skovrejsningen ved at donere træer, som en del af klimaindsatsen
  • Assens Kommune vil prioritere at anvende bæredygtige rengøringsmidler og sundhedsprodukter ved anvendelsen af CO2-neutralt producerede produkter
  • Assens Kommune vil politisk og som myndighed have fokus på at understøtte KiiltoClean A/S i denne omstilling

Mere konkret betyder det, at

  • Assens Forsyning A/S vil arbejde målrettet for at reducere sin CO2-udledning til netto-nul i 2050.
  • Assens Forsyning A/S vil bakke op om Byrådets klimaambitioner og understøtte implementeringen af kommunens klimastrategi med de virkemidler, som organisationen har.
  • Assens Kommune og Assens Forsyning A/S vil fortsætte det gode samarbejde om klimatilpasningsprojekter, der skal gøre kommunen robust over for klimaforandringer senest i 2050.
  • Assens Forsyning A/S og Assens Kommune vil sammen arbejde for at affaldsområdets CO2 belastning mindskes bl.a. gennem bedre sortering og mere genanvendelse
  • Assens Kommune vil arbejde for, at de nationale rammebetingelser for arbejdet med CO2-reduktion og klimatilpasning i vandsektoren optimeres.

Mere konkret betyder det, at: 

  • L&F Centrovice og Assens Kommune vil i samarbejde arbejde for gode nationale rammebetingelser for arbejdet med CO2-reduktion i landbrugserhvervet.
  • L&F Centrovice og Assens Kommune vil, hvor det giver mening for begge parter, samarbejde om tiltag, der kan reducere klimabelastningen fra f.eks. husdyrbrug og/eller planteavl.
  • L&F Centrovice og Assens Kommune ønsker at understøtte og samarbejde om MUFJO projekter, der medfører klimagas-reduktioner og/eller øger robustheden over for klimaforandringer.
  • L&F Centrovice og Assens Kommune vil arbejde målrettet for at fremme skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.
  • L&F Centrovice og Assens Kommune vil motivere til øget produktion af biogas i forbindelse med landbrugserhvervet.

Mere konkret betyder det, at:

  • Tommerup St. Varmeforsyning vil tilstræbe at omstille til CO2-neutral fjernvarmeproduktionen i videst muligt omfang inden 2030.
  • Tommerup St. Varmeforsyning vil arbejde for at øge sit forsyningsområde, så varmeforsyningen i flere husstande i Assens Kommune kan omstilles fra oliefyr og naturgas til CO2-neutral fjernvarme.
  • Tommerup St. Varmeforsyning vil medvirke aktivt til at understøtte lokale varmeprojekter med at etablere små fælles CO2-neutrale varmeforsyningsselskaber med varmepumper eller lignende i områder, der ligger i stor afstand fra eksisterende fjernvarmeværker. Især i landsbyer med oliefyr som primær varmekilde.
  • Assens Kommune vil som varmeplansmyndighed bidrage til afvikling af den individuelle gas- og olieopvarmning og understøtte omstillingen til CO2 neutral varmeforsyning.
  • Assens Kommune vil understøtte omstillingen med at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag og de nødvendige tilladelser, der kræves for realisering.

Aftalen underskrives snarest.

Mere konkret betyder det, at:

  • Dan-Foam vil reducere og udligne sin CO2 -udledning fra produktion og administration i Aarup til netto-nul inden 2040. Det skal bl.a. ske via etablering af ny vedvarende energi, energieffektivisering, elektrificering af egne køretøjer, adgang til lade standere for elbiler samt fokus på omkringliggende biodiversitet.
  • Dan-Foam arbejder med at forbedre genanvendeligheden af Tempur-produkter samt øge indholdet af genanvendt materiale. Samtidig stræbes der efter, at alle overskydende restmaterialer såsom pap, plast, skum mv. sorteres og genbruges bedst muligt.
  • Dan-Foam anerkender, at omstillingen til en cirkulær økonomi kræver samarbejde på tværs af industri og værdikæden. Blandt andet deltager Dan-Foam i et stort forskningsprojekt, der har som mål at gøre plastmaterialet polyurethan genanvendeligt.
  • Assens Kommune vil understøtte vidensdeling og samarbejdet mellem virksomheder ift. cirkulær økonomi.
  • Assens Kommune vil have fokus på at understøtte Dan-Foam ApS i den grønne omstilling og deres initiativer, der foretages i lokalsamfund og -miljø.

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

MandagKl. 10-13
TirsdagKl. 10-13
OnsdagKl. 10-13
TorsdagKl. 10-13
FredagKl. 10-13

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Mandag10 - 15
Tirsdag10 - 15
Onsdag (Borgerservice holder lukket.)10 - 15
Torsdag10 - 17
Fredag10 - 13
De enkelte afdelinger kan have andre telefontider. Borgerservice på Assens Rådhus holder lukket om onsdagen, men den mobile Borgerservice kan træffes i centerbyerne.

Lukkedage

Rådhus og Jobcenter holder lukket 1. maj, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag og mellem jul og nytår.

Nyttige links