Økonomisk politik

Indledning

Kommunernes udgifter er i disse år under et massivt økonomisk pres. Det skyldes bl.a. et stigende demografisk udgiftspres, et forventet fald i antal skatteborgere i den erhvervsaktive alder og flere opgaver inden for det specialiserede  socialområde. Dertil kommer ufinansierede merudgifter til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet samt et mangelfuldt udligningssystem, der fører til stadig mere ulige rammevilkår for
kommuner som Assens.

I en situation med udfordrende rammevilkår er det vigtigere end nogen sinde, at føre en ansvarlig økonomisk politik, så borgere, ansatte og øvrige interessenter oplever en stabil
drift med mulighed for fortsat udvikling.

Til det formål ønsker Assens Byråd at den økonomiske politik skal sikre et realistisk budget tilpasset det aktuelle udgifts- og aktivitetsniveau, rum til fortsat udvikling og realisering af Assens Kommunes Vision for 2030. Samtidig skal den langfristede gæld reduceres betragteligt tillige med, at likviditeten skal forbedres.

Fokusområder og målsætninger

Fokusområder i Assens Kommunes økonomiske politik

De fire fokusområder omsættes i følgende økonomiske målsætninger.

1. Budgettet tilpasses hvert år udviklingen i priser og mængder, så det afspejler det aktuelle service-/udgiftsniveau
2. Resultat af ordinær drift skal finansiere anlæg, afvikling af gæld samt en styrket kassebeholdning
3. Den langfristede gæld (ekskl. ældreboliger og leasingforpligtigelser) skal reduceres med minimum 35 mio. kr. årligt
4. Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af året
5. Assens Kommunes service- og anlægsramme skal overholdes
6. Den gennemsnitlige disponible likviditet skal udgøre minimum 3.000 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 125 mio. kr.

Der følges op på de tre første målsætninger i forbindelse med den årlige budgetlægning og de tre sidste i forbindelse med den månedlige økonomioversigt og/eller de to totalopfølgninger.

I det følgende beskrives de seks målsætninger nærmere.

Ad 1. Det årlige budget justeres for udviklingen i priser og mængder

Det årlige budget justeres for udviklingen i priser og mængder således, at der som
udgangspunkt sker en videreførelse af det politisk vedtagne serviceniveau. Et realistisk
basisbudget er samtidig en grundlæggende forudsætning for en effektiv økonomistyring.

Som udgangspunkt fremskrives basisbudgettet med KL’s pris- og
lønfremskrivningsprocenter. Dermed sikres den reale købekraft. Dernæst korrigeres for ny
lovgivning i overensstemmelse med lov- og cirkulæreprogrammet samt eventuelle fejl.

Områder hvor udgifterne er afhængig af udviklingen i objektive kriterier så som antal børn i
dagtilbud, antal elever i skolevæsenet eller antal modtagere af sygepleje- og
hjemmehjælp, reguleres ud fra de godkendte demografimodeller.

Områder hvor udgiftsudviklingen ikke kan forklares ud fra objektive kriterier, reguleres på
baggrund af det aktuelle aktivitets- og udgiftsniveau. Fx antal anbragte børn og unge inden
for det specialiserede socialområde. Det er i den forbindelse vigtigt, at der anlægges en
kritisk tilgang til udvidelser via den aktivitetsbaserede tildeling, og at udviklingen
sammenholdes med udviklingen i sammenlignelige kommuner og i hele landet.

Områder omfattet af rammebudgettering vil som udgangspunkt ikke blive reguleret.

Fælles for de enkelte justeringer er, at de skal være ufravigelige og dokumenterbare.
Succeskriteriet er, at summen af basisbudgetændringer ikke må overstige finansiering, der
følger af årets økonomiaftale mellem KL og regeringen.

På Aksen findes en nærmere beskrivelse af områder der er omfattet af henholdsvis
rammestyring, demografimodeller og aktivitetsstyring, ligesom der også findes en
beskrivelse af de enkelte demografimodeller.

Ad 2. Resultatet af ordinær drift skal finansiere anlæg, afvikling af gæld samt en styrket kassebeholdning

I forbindelse med den årlige budgetlægning skal det sikres, at resultatet af ordinær drift
kan finansiere anlæg, afvikling af gæld samt opbygningen af en styrket kassebeholdning.

Med en målsætning om et anlægsbudget på minimum 65 mio. kr. årligt, en årlig
nettoafvikling af den langfristede gæld på minimum 30 mio. kr. og en genopbygning af
likviditeten, skal resultatet af ordinær drift vise et overskud på minimum 100 mio. kr.

Ad 3. Den langfristede gæld (ekskl. ældreboliger og leasingforpligtigelser) skal reduceres med minimum 35 mio. kr. årligt

Assens Kommune har en høj langfristet gæld pr. indbygger. En større del af gælden
vedrører leasingforpligtigelser til en række kommunale bygninger. Der er hensat midler
hertil som en del af de likvide reserver. Den øvrige del af den langfristede gæld (ekskl.
ældreboliger) søges afviklet hurtigst muligt og med minimum 35 mio. kr. årligt. Målet er at
reducere de løbende ydelser til renter og afdrag, så der over tid frigøres midler til ny drift
og anlæg. 

Ad 4. Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af året

Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af året.

Bevillingsniveauet i Assens Kommune er placeret på udvalgsniveau. Hvis der forventes en
merudgift inden for et område er det fagudvalgets opgave, at anvise den fornødne
finansiering.

Administrationen har i den forbindelse en vigtig opgave i at bistå fagudvalgene med at
anvise kompenserende besparelser.

Ad 5. Assens Kommunes service- og anlægsramme skal overholdes

Som en del af den årlige budgetlægning vedtager Assens Byråd et service- og
anlægsniveau. De vedtagne service- og anlægsbudgetter skal overholdes, så individuelle
sanktioner i medfør af budgetloven undgås.

Ad 6. Den gennemsnitlige disponible likviditet skal udgøre minimum 125 mio. kr.

Den gennemsnitlige disponible likviditet skal udgøre minimum 125 mio. kr. Det svarer til
ca. 3.000 kr. pr. indbygger, hvilket er i overensstemmelse med KL’s anbefalinger. 

Den gennemsnitlige disponible likviditet opgøres som den gennemsnitlige likviditet opgjort
efter kassekreditreglen og fratrukket allerede disponerede forpligtigelser; herunder:

• Sale og lease back forpligtigelser
• Kassetræk disponeret som følge af tillægsbevillinger, herunder overførsler fra foregående år
• Eventuelle kassetræk disponeret i forbindelse med budgetlægningen
• Eventuelle forventede afvigelser til budgettet opgjort i forbindelse med den løbende
  budgetopfølgning.
• Andre forpligtelser som finansieres af kassen. F.eks. afregning til staten for salg af
  NGF, eksterne puljemidler, hensættelser til forsikringssager etc.

Øvrige indsatsområder

Ud over realisering af de seks målsætninger skal der arbejdes med mål- og effektstyring
samt løbende udvikling, omprioriteringer og effektiviseringer inden for de enkelte
driftsbudgetter. Målet er, at det aktuelle serviceniveau matcher forventningerne til en
moderne, tidssvarende og effektiv kommunal virksomhed, og at Assens Kommunes
samlede budget indgår i den løbende prioritering.

Administrative effektiviseringer, som ikke har betydning for det aktuelle serviceniveau sker
i løbet af året uden en forudgående politisk godkendelse. Den løbende effektivisering skal
ses som et vigtigt bidrag til en stram økonomistyring og til at undgå kassefinansierede
tillægsbevillinger. Herudover er det et vigtigt bidrag til at reducere et eventuelt sparekrav i
forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.

Sidst men ikke mindst skal der ske en løbende opfølgning og afrapportering i forhold til
den økonomiske udvikling inden for den samlede drift og på udvalgte risikoområder. Som
en del opfølgningen skal der bl.a. lægges vægt på en tidlig varsling af større afvigelser og
afvigelser der rækker ud i overslagsårene. Dette med henblik på at kunne iværksætte
kompenserende besparelser tilpas rettidigt.