Sundhedspolitik

Indledning

Vores sundhed er udfordret

Region Syddanmarks Sundhedsprofil – ”Hvordan har du det 2017?” viste, at det er gået tilbage med sundhedsadfærden, og at den sociale ulighed i sundhedstilstanden samtidig vokser. Det gælder både på nationalt plan og i Assens Kommune. Byrådet har med vision 2030 "Med vilje og hjerte" tydeligt tilkendegivet, at Assens Kommune skal være en sund kommune – både når vi taler om den fysiske og den mentale sundhed, og det er byrådets ambition, at borgerne i Assens Kommune har den højeste livskvalitet i Region Syddanmark i 2030.

Assens Kommune, som organisation kan ikke indfri denne ambition alene – der er brug for, at alle aktører samarbejder og tager medansvar.

Forarbejde til sundhedspolitikken

Byrådet nedsatte i efteråret 2018 et § 17 stk. 4 opgaveudvalg, der fik til opgave at komme med konkrete anbefalinger omkring sundhed til brug for arbejdet med at formulere en ny sundhedspolitik for Assens Kommune. §17.4 opgaveudvalget afleverede deres anbefalinger til byrådet den 27. marts 2019. I januar 2019 inviterede Assens Kommune sammen med Tænketanken Mandag Morgen til Folkemøde om sundhed. Knap 200 borgere deltog og kom med ideer til, hvordan man kan fremme sundheden for borgere i Assens Kommune. De konkrete handlinger, som skal være med til indfri målene i sundhedspolitikken beskrives af de ansvarlige udvalg i en tilknyttet sundhedsstrategi .

Fra fokus på behandling til fokus på forebyggelse

KL’s sundhedsudspil ”Forebyggelse for fremtiden” italesætter, at der i mange år har været nationalt politisk fokus på sygdom og behandling, men at tiden for alvor nu er kommet til at fokusere på at forebygge. Der er ikke råd til at fortsætte med at behandle os ud af udfordringerne . Vi skal styrke borgernes muligheder for et godt og sundt liv . Det kræver, at vi sætter tidligt ind og tør investere i forebyggelse – også midt i en tid med økonomiske udfordringer. KL kommer med seks pejlemærker til kommunerne, og § 17 .4 opgaveudvalgets anbefalinger til byrådet har taget afsæt i disse pejlemærker. 

Sundhedspolitikken står ovenpå ambitiøse aftaler og partnerskaber

Assens Kommune er sammen med de øvrige kommuner i Region Syddanmark forpligtet af en Sundhedsaftale, som udgør den overordnede ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem Region Syddanmark, 22 kommuner og de praktiserende læger. Aftalen for perioden 2019-2023 indeholder en række ambitiøse mål for sundhedsarbejdet .

Assens Kommune deltager i Partnerskabet Røgfri Fremtid, som er et partnerskab dannet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Målet for partnerskabet er, at man i 2030 oplever, at ingen børn og unge ryger og færre end 5 procent af den voksne befolkning ryger .

Assens Kommunes nye sundhedspolitik

Byrådet har med udgangspunkt i ovenstående formuleret en ny sundhedspolitik, som sætter stort fokus på forebyggelse og tidlig indsats . Det betyder, at vi i højere grad end tidligere skal arbejde med at forebygge udvikling af sygdom og grundlægge gode sundhedsvaner allerede blandt børn og unge. Frem mod 2030 forventes der en markant stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme. Med sundhedspolitikken ønsker byrådet at forebygge denne udvikling og sikre, at forværring af sygdomme forsinkes eller undgås for de borgere, som allerede lever med en kronisk sygdom .

Med Sundhedspolitikken ønsker byrådet at skabe ejerskab og opmærksomhed omkring den fælles sundhedsudfordring. Vi vil skabe de bedste rammer og betingelser for, at alle i Assens Kommune gennem hele livet - lige fra børnene til de ældre - kan opleve bedre fysisk og mental sundhed samt flere gode leveår .

Sundhedspolitikken skal reducere den sociale ulighed i sundhed og sikre håndholdt indsats til dem, der har størst behov for hjælp til at leve sundere.

God læselyst

Borgmester Søren Steen Andersen

___

Vision, politiske mål og pejlemærker

Byrådet vil med en ny Sundhedspolitik igangsætte en sundhedsbølge: ”Fra MODVILJE til MOD & VILJE”, hvor alle aktører har mod og vilje til at tage ansvar for at fremme egen og andres sundhed. Ulighed i sundhed skal reduceres via fællesskaber og særlig håndholdt indsats for dem, der har brug for det. Sundhedspolitikken skal tale til alle.

Vores mål med Sundhedspolitikken

Sundhed har afgørende betydning for, at vi kan leve det liv, vi ønsker . For at vores børn leger og lærer. For at vores unge kommer godt på vej med uddannelse og arbejde. For at den voksne danner familie og tager del i arbejdsmarkedet og samfundslivet. Og for at vores ældre lever et godt liv og kan klare sig selv længst muligt.

Med Assens Kommunes Vision 2030 ”Med vilje og hjerte” har byrådet klart tilkendegivet, at borgernes fysiske og mentale sundhed skal forbedres frem mod 2030. Ambitionen er, at borgerne i Assens Kommune i 2030 har den højeste livskvalitet i Regionen, og at den gennemsnitlige levealder er steget . Vi vil skabe trivsel og sundhed - både for barnet, den unge, den voksne og den ældre . Assens Kommune kan ikke indfri denne ambition alene – der er brug for, at alle aktører samarbejder og tager medansvar .

Sundhedspolitikken skal tale til alle

Byrådet ønsker med denne sundhedspolitik at igangsætte en sundhedsbølge under mottoet: ”Fra MOD- VILJE til MOD & VILJE” . Byrådet ønsker at skabe mod og vilje til at fremme sundhed ved at sætte fokus på ”det”, vi gerne vil have mere af, og samtidig reducere den voksende ulighed i sundhed via fællesskaber og særlig støtte til dem, der har brug for det.

Når vi taler om sundhed, har vi naturligvis et personligt ansvar . Men fællesskabet og det at have det godt sammen med andre har et helt særligt potentiale i for hold til at fremme vores sundhed, både den fysiske og den mentale sundhed. I Assens Kommune har vi en rigdom af komponenter, som vi ved er afgørende for at leve et sundt liv. Vi skal stå sammen om at sætte dem i spil! Vi har skøn natur, stærke fællesskaber, lokalområder, hvor nærhed og nærvær vægtes højt, og med det i hånden kan vi i fælles omsorg for hinanden fremme både vores egen og vores nabos sundhed .

Sundhedspolitikkens struktur

Sundhedspolitikken understøtter Vision 2030 ”Med vilje og hjerte” og konkretiserer de politiske ambitioner og mål for borgernes sundhed frem mod 2030. Sundhedspolitikken indeholder seks prioriterede pejlemærker, der skal sættes særligt fokus på frem mod 2030.

De seks pejlemærker er i overensstemmelse med KL’s anbefalinger i publikationen ”Forebyggelse for fremtiden”. Her er der primært fokus på forebyggelse og den tidlige indsats blandt børn og unge. For hvert af de seks pejlemærker i sundhedspolitikken har byrådet fastlagt ”Ambition” og ”Effektmål”, som du kan læse mere om nedenfor.

Pejlemærker

• En sund start på livet
• Alle unge på vej i uddannelse og job
• Ingen børn og unge skal begynde at ryge
• Ingen børn og unges liv skades af alkohol og andre rusmidler
• Mental sundhed og trivsel for alle
• Færre kronikere og et bedre liv for borgere med kronisk sygdom

Implementering af sundhedspolitikken er et fælles ansvar

Sundhed er et fælles ansvar og alle politiske fagudvalg er derfor ansvarlige for at implementere sundhedspolitikken. Med baggrund i 17.4-opgaveudvalgets anbefalinger og borgernes ideer fra Mandag Morgens Folkemøde om sundhed udarbejdes en fælles sundhedsstrategi: ”SÅDAN kommer vi fra MODVILJE til MOD & VILJE”. Det er de politiske fagudvalg, som hver for sig og sammen beslutter indsatser og handlinger i strategien og har ansvar for, at den implementeres .

Sundhedspolitikken og sundhedsstrategien skal fungere som et politisk og administrativt styringsværktøj . Der vil to gange årligt blive fulgt op på udviklingen, så indsatser og konkrete handlinger kan justeres, hvis man ikke opnår den ønskede effekt . Justeringer i sundhedsstrategien besluttes i fagudvalgene og understøttes af en administrativ handlingsplan, som koordineres samlet .

Sundhedsbølgen under mottoet ”Fra MODVILJE til MOD & VILJE” vil vi igangsætte i samarbejde med de mange aktører, som skal være med til at indfri ambitionerne . Kommunikationen til målgrupperne skal være drevet af mennesker med fokus på ”det”, vi gerne vil have mere af . Vi vil f.eks. finde lokale rollemodeller og ambassadører, bruge trendsættere/youtubere, borgerberetninger, sociale medier mm .

For at give incitament til handling kan der f.eks. arbejdes med bonuspuljer til lokalråd, ungeråd, idrætsforeninger og andre foreninger m.fl., som kan søges til tiltag, der skaber sundhedsfremme.
Effekterne vil komme i forskelligt tempi.

Sundhedspolitikkens effektmål har forskellige tidshorisonter. På nogle områder vil det nødvendiggøre, at vores indsatser og handlinger skaber en ønsket effekt ganske hurtigt, mens effekten af andre indsatser vil have en væsentlig længere tidshorisont. Omkostninger ved de konkrete tiltag er forskellige, hvilket også har betydning for hvor hurtigt, de kan sættes i gang. Tidshorisonten for hvert af de konkrete handlingstiltag fastlægges af de fire politiske fagudvalg i den underliggende sundhedsstrategi.

På de kommende sider kan du for hvert af de seks pejlemærker læse mere om udfordringsbilledet samt ambition og effektmål for de seks pejlemærker, der tilsammen udgør vores nye sundhedspolitik.
De konkrete indsatser og handlinger, der skal være med til at skabe den forandring og udvikling, vi ønsker, er beskrevet i den til en hver tid gældende sundhedsstrategi. 

En sund start på livet

Vi ved, at en sund start på livet har en livsvarig positiv betydning, og særligt de første 1000 dage af et barns liv har stor betydning for resten af barnets opvækst .
 
Vi ved også, at social ulighed spiller ind allerede i denne periode, og nogle forældre har brug for mere støtte end andre. I de familier, hvor der er størst behov, er det nødvendigt at sætte ind med forebyggelse allerede i graviditeten og i de første år af barndommen for at give alle børn mulighed for at få en sund start på livet .
 
Alle forældre har i dag adgang til meget viden på nettet og de sociale medier – og for nogle kan det være svært at navigere i. Forventningsafstemning omkring ansvarsfordeling mellem forældre, kommune og andre aktører, hvor fagpersoner er tydelige omkring, hvad der er godt for det enkelte barn, kan medvirke til at give alle børn en sund start på livet. 
 
Børns trivsel fremmes, når forældrene er en del af et arbejdsfællesskab, da det er med til at modvirke mistrivsel i en familie .

Foreningslivet er også en vigtig aktør og kan medvirke til at give børn og familier mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser i fællesskab med andre. Der ses en social ulighed i, hvem der deltager i foreningslivet, og sårbare børn og deres familier kan have særlig brug for støtte til at blive en del af disse fælleskaber.

Sådan vil vi arbejde for, at alle børn får en sund start på livet

AMBITION

VI REDUCERER ULIGHED OG SKABER MØNSTERBRYDERE, OG I DE FØRSTE 1000 DAGE AF ET BARNS LIV SÆT TES DER SÆRLIGT FOKUS PÅ DET VI VED, DER FREMMER TRIVSEL, UDVIKLING OG LÆRING. I ASSENS KOMMUNE ER VI FORPLIGTET TIL TYDELIG FORVENTNINGSAFSTEMNING MED ISÆR FORÆLDRE SAMT ANDRE AKTØRER OMKRING DET ENKELTE BARN, SÅ VI TAGER ET FÆLLES ANSVAR FOR ALLE BØRNS SUNDHED.

EFFEKTMÅL

• Børn og forældre, der har behov, skal have en sammenhængende, systematisk og koordineret sundhedsfremmende og forebyggende indsats med det formål at opbygge kompetence til at få en sund udvikling og mestre eget liv.
• Jf. gældende beskæftigelsesplan skal flere blive en del af et arbejdsfællesskab (komme ind på eller fastholdes på arbejdsmarkedet), da det er med til at modvirke mistrivsel i en familie, herunder også for børnene.
• Alle børn er fysisk aktive i institutionerne og i fritiden.
• Børn og forældre skal være fysisk aktive sammen i fritiden (primært 0 - 6-årige).
• Ingen børn bor i usunde elle kondemnable boliger senest i 2030.
• Øget medlemstal for de 0 - 6-årige i foreningerne i forhold til 2018.

Alle unge på vej i uddannelse og job

De fleste unge i Danmark lever et godt ungdomsliv, men de seneste år har der været en stigning i andelen af unge, som oplever nervøsitet, stress og angst. I dag er det hver 4. unge kvinde og hver 10. unge mand mellem 16 og 24 år, der ofte føler sig stresset. Årsagerne til denne udvikling er ikke fuldt afdækket, men meget tyder på, at ungdomskulturen, hvor mange unge føler, at de konstant er til bedømmelse og skal præstere, har stor betydning. Den øgede brug af sociale medier betyder, at nogle unge nærmer sig en tilstand, hvor de er i konstant aktivitet, og ”Glansbilleder” på disse medier kan være med til at forstærke presset på at skulle være perfekt. Allerede i skolealderen viser trivselsmålinger, at mange børn døjer med hovedpine, mavepine og kvalme og har svært ved at koncentrere sig. Det påvirker deres læring og muligheder for at komme videre i ungdomsuddannelser.

Uddannelse og job er for de fleste en forudsætning for at kunne deltage aktivt i samfundet. I Danmark står næsten 50.000 unge under 25 år uden uddannelse eller job, og udviklingen går i den forkerte retning. I Assens Kommune var der i 2018 8 % af de unge mellem 16 og 29 år, der var uden job og kun 70,5 % af eleverne fra 2011, der i 2017 havde gennemført en ungdomsuddannelse.

En nordisk undersøgelse fra 2018 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser, at deltagelse i frivilligt arbejde bare en gang ugentligt giver dobbelt så gode muligheder for et godt mentalt helbred.
Fritids- og foreningslivet er derfor en væsentlig aktør i forhold til at få de unge godt på vej. I 13-14 års alderen falder mange ud af foreningslivet.

Sådan vil vi arbejde for, at alle unge kommer på vej i uddannelse og job

AMBITION

I ASSENS KOMMUNE BLIVER DE UNGE ROBUSTE I LIVET, OG FLERE FÅR MERE TRO PÅ SIG SELV. VI SKABER MULIGHED FOR, AT ALLE UNGE DELTAGER AKTIVT I ET FÆLLESSKAB. DER ER BRUG FOR ALLE, OG MAN KAN FÅ SUCCES I LIVET PÅ MANGE MÅDER

EFFEKTMÅL

• Mental sundhed og parathed – mod og tro på sig selv – mere fokus på personlig, social og mental uddannelsesparathed m.h.p. fastholdelse i uddannelse. I 2021 er 85 % af alle unge uddannelsesparate ved udgangen af 8. klasse og 95 % af alle unge er uddannelsesparate midt i 9. klasse.
• Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (Vision 2030) - I 2030 har 75 % af unge afsluttet en ungdomsuddannelse inden 5 år efter afslutning af 9. klasse. (70,5 % af elever fra 2011 har i 2017 gennemført en ungdomsuddannelse).
• Ungeledighed falder (Vision 2030) - Ingen unge går ledige – alle er som minimum i praktik fra første ledighedsdag i år 2022. (I 2018 var 8 % af de unge mellem 16 og 29 år uden job)
• Antallet af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet en uddannelse er øget til xx % i 2023 
  (Vision 2030 / Sundhedsaftale - Fastsættes som det besluttes endeligt i Sundhedsaftale). Denne indikator og tilhørende data er under udvikling i Sundhedsstyrelsen – indgår også i de otte nationale Sundhedsmål og forventes at fastsættes i 2019)
• Børns skolefravær reduceres ifht 2017 (Vision 2030) I 2030 har max 10 % af eleverne mere end 10 % fravær.
  I skoleåret 2018/2019 har 15% af eleverne mere end 10% fravær. Det samlede fravær i folkeskolerne var 5,6 %.
• Børn der føler sig mobbet – andel falder ifht 2017 (Vision 2030) - I 2030 er andelen halveret i forhold til 2017, hvor der var 10,9 % af 0.-3. klasse 
  og 8,0% af eleverne i 4.- 9. klasse, der følte sig mobbet.
• Færre børn og unge føler sig ensomme (Vision 2030) I 2030 er andelen halveret i forhold til i 2017/2018, hvor der var 8 % af børn i 0.-3. klasse og 
  6 % af børn i 4.-9. klasse, der tit føler sig alene eller ensomme.
• Alle unge skal have mulighed for at udvikle sig i og bidrage til fællesskaber – gennem fritidsaktiviteter og job. I 2030 er andelen af 6. og 8. klasser, 
  som aldrig deltager i fritidsaktiviteter eller job faldet til 10 % (15/18 % i 2017/2018)
• Flere børn og unge trives og har god mental sundhed i skolen - Andelen af unge i 6. klasse som ofte eller nogen gange har kvalme, hoved- eller 
  mavepine, er faldet fra 35% i 2017/2018 til under 20% i 2030.
• Alle skoler har i 2021 etableret formelle samarbejder med konkrete virksomheder i lokalområdet med henblik på at styrke elevernes viden om 
  arbejdslivet og arbejdsmarkedet.

Ingen børn og unge skal begynde at ryge

Tobaksrygning er det, der har den største negative konsekvens for borgernes sygelighed og dødelighed, og som medfører flest udgifter til behandling og pleje. I 2017 var 18,5 % af borgerne i Region Syddanmark daglige rygere, og i Assens Kommune var antallet endnu højere, idet 20,5 % af borgerne røg dagligt. Hver eneste dag begynder 40 danske børn og unge at ryge, og hver tredje af dem forventes at dø af det, hvis de fortsætter med at ryge som voksne. Andelen af rygere i forskellige ungemiljøer er ikke ligeligt fordelt. Der er f.eks. væsentlig flere unge rygere på erhvervsskoler sammenlignet med unge på gymnasierne.
Rygning er en af de væsentligste årsager til den stigende sociale ulighed i sundhed, og man ser en tydelig sammenhæng mellem andelen, der ryger og længden af uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo kortere uddannelsesniveau og jo mindre tilknytning til arbejdsmarkedet - jo højere er andelen af rygere.

I Sundhedsaftalen har Assens Kommune sammen med Region Syddanmark og de øvrige kommuner sat ambitiøse fælles mål allerede for 2023, hvor andelen af unge (16-24 år), der ryger, skal reduceres til 10 %, og de voksne daglige rygere skal reduceres til 13 %. Samtidig er Assens Kommune, sammen med en række andre kommuner, med i partnerskabet Røgfri Fremtid. Her arbejder vi sammen om, at nå et mål om, at ingen børn og unge ryger, og at færre end 5 % af de voksne borgere ryger i 2030. Partnerskabet blev etableret i 2016 af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Sådan vil vi arbejde for, at ingen børn og unge begynder at ryge

AMBITION

HELE ASSENS KOMMUNE ER RØGFRI SENEST I 2030, HVILKET BETYDER, AT VI HAR DEN FØRSTE RØGFRIE GENERATION, HVOR INGEN BØRN OG UNGE RYGER, OG ANTALLET AF DAGLIGE VOKSNE RYGERE ER FALDET TIL UNDER 5 %. DER ER RØGFRI SKOLETID PÅ ALLE SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER I ÅR 2020. 

EFFEKTMÅL

• Andelen af unge (16-24 år), der ryger, skal i 2023 være max 10 % (Sundhedsaftale) (I 2017 er andelen 19, 8 % (16-34 år))
• Højest 13 % daglige rygere i 2023 (Sundhedsaftale) (I 2017 var andelen 20,5 %)
• Assens Kommune har den første røgfrie generation i 2030, hvor ingen børn og unge i Assens Kommune ryger. (Røgfri Fremtid)
• Højest 5 % daglige rygere i 2030 (Røgfri Fremtid)

Ingen børn og unges liv skal skades af alkohol og andre rusmidler

Alkoholforbrug opfattes af mange som en privat sag, og et overforbrug er forbundet med meget tabu. Et skadeligt forbrug af alkohol kan føre til udvikling af en række sygdomme, psykiske problemer og for tidlig død. Samtidig har et overforbrug af alkohol store sociale konsekvenser for den enkelte og hele familien. Når børn og unge vokser op i en familie, der er belastet af alkohol, har det store konsekvenser for trivslen i barndommen, og det kan sætte negative spor langt op i voksenlivet.

Alkohol er især skadeligt for børn og unge, da deres hjerner endnu ikke er færdigudviklede. Danske unge drikker stadig langt mere alkohol og drikker sig oftere fulde end unge i resten af Europa. Hos både drenge og piger stiger alkoholforbruget drastisk, når de er omkring 16-18 år, hvor mange begynder på en ungdomsuddannelse. Nogle eksperimenterer også med hash og andre euforiserende stoffer. God trivsel, en negativ opfattelse af stoffer hos familie og venner, gode sociale relationer, deltagelse i fritidsaktiviteter og tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked virker forebyggende og gør de unge mere robuste til at sige fra. Erfaringer fra Island viser, at forældreopbakning, mere tid sammen med forældre og sunde fællesskaber, hvor unge dyrker en fritidsinteresse, skaber ungemiljøer, hvor forbrug af alkohol, tobak, hash og andre stoffer reduceres væsentligt.

Også inden for alkoholadfærd ses både nationalt og i Assens Kommune en social ulighed i forhold til uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at andelen, der overskrider sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge for kvinder (højrisikogrænsen), er større blandt lavtuddannede, og hvis man ikke er i job. Dog er billedet i forhold til uddannelsesniveau modsat for både mænd og kvinder over 65 år.

Sådan vil vi arbejde for, at ingen børn og unges liv skades af alkohol og andre rusmidler

AMBITION

I ASSENS KOMMUNE ER DER ALKOHOL- OG RUSMIDDELPOLITIK PÅ ALLE SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER. 
DER SKER EN TYDELIG FORVENTNINGSAFSTEMNING MELLEM SKOLE OG FORÆLDRE, OG DERFOR HAR UNGE I ASSENS KOMMUNE TIDLIGST ALKOHOLDEBUT SOM 16 ÅRIGE.

EFFEKTMÅL

• Ingen unge under 16 år debuterer med alkohol og ingen unge under 18 år drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefalinger.
• Andelen af borgere med et alkoholforbrug, der overskrider højrisiko (14/21) og lavrisikogrænsen (7/14) er i 2021 faldet til hhv. 4 % og 12 %.
• I Assens Kommune var der i 2017 5,5 %, som overskred højrisikogrænsen og 15,3 %, som overskred lavrisikogrænsen.
• Borgere med behandlingskrævende forbrug henvises til og deltager i et behandlingsforløb.
• Tidlig opsporing af unge der er på vej i et problematisk forbrug af rusmidler – færre unge oplyser i 8. klasse, at de har erfaring med stoffer og en senere debut.

Mental sundhed og trivsel til alle

Mental sundhed kan også kaldes trivsel. Ifølge WHO er det en tilstand, hvor man kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og pres og bidrage til positive sociale fællesskaber med andre mennesker samt generelt er tilfreds med livet. Stadig flere borgere i alle aldersgrupper bliver ramt af stress, angst og depression, og især blandt yngre kvinder har der de seneste år været en markant stigning i den mentale mistrivsel. De unge oplever et stort præstationskrav og lever i en ”perfekthedskultur” omkring kropsidealer, uddannelsesvalg m.m. (se også pejlemærke 3). På nationalt plan var der i 2017 blandt kvinder i alderen 16-24 år 23,8 % med dårligt mentalt helbred og 40,5 % oplevede højt stressniveau.

Børn og unge, der mistrives, har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre deres skolegang og uddannelsesforløb, og mentale helbredsproblemer er en væsentlig årsag til frafald på ungdomsuddannelser.

Arbejdsløshed, ensomhed og dårlig fysisk sundhed er blandt de faktorer, der har negativ indflydelse på menneskers mentale trivsel. Der er social ulighed i mental sundhed, idet der er en højere forekomst af mistrivsel, stress og psykisk sygdom blandt borgere med kort uddannelse og blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet. På nationalt plan var der i 2017 fx 19 % af de beskæftigede, der følte sig stresset, mens hele 47 % af de arbejdsløse oplevede et højt stressniveau.

Overvægt er et voksende problem i alle aldersklasser, og også her ses der stor social ulighed. I 2017 var næsten hver femte dansker over 16 år svært overvægtig med et BMI over 30. Seks ud af ti mænd og halvdelen af kvinderne over 16 år er overvægtige med et BMI over 25. Allerede blandt skolebørn i Assens Kommune ses problemer med overvægt. I skoleåret 2018/2019 er der ca. 24 % af børnene i alderen 9-13 år, der lider af overvægt (BMI>25). Børn med overvægt oplever oftere mobning end andre børn, og overvægt har en tendens til at hænge ved hele livet og øge risikoen for kroniske sygdomme. Der ses også en stigning i antallet af unge med spiseforstyrrelser, og den primære risikogruppe er unge kvinder mellem 14 og 25 år.

I Sundhedsaftalen har Assens Kommune sammen med Region Syddanmark og de øvrige kommuner sat ambitiøse mål allerede i 2023 for at fremme den mentale sundhed og reducere antallet af overvægtige.

Sådan vil vi arbejde for, at flere lever med bedre mental sundhed og trivsel

AMBITION

ET GODT OG SUNDT LIV FÅR VI ISÆR, NÅR VI DELER DET MED NOGEN, OG VED AT VÆRE AKTIVE SAMMEN FOREBYGGER VI SYGDOMME OG ENSOMHED OG STYRKER DEN MENTALE SUNDHED. VI SKAL KNÆKKE KODEN, SÅ ALLE KOMMER MED I FÆLLESSKABER IGENNEM HELE LIVET - BÅDE DEM, DER BIDRAGER TIL FÆLLESSKABET OG DEM, DER HAR BRUG FOR DET.

ALLE SKAL MOTIVERES TIL AT VÆRE FYSISK AKTIVE OG BRUGE NATUREN MERE, OG VI UNDERSTØTTER OG SKABER RAMMER FOR FÆLLESSKABER, HVAD ENTEN DET ER I KULTURINSTITUTIONERNE, FORENINGERNE, DEN LOKALE IDRÆTSHAL, I FORSAMLINGSHUSET ELLER UDE I NATUREN.

EFFEKTMÅL

• Mental sundhed – andel stiger ifht 2017 (Vision 2030) (I 2017 var andelen med dårligt mental sundhed 12,9 % og markant højere for de unge kvinder).
• Andelen af unge (16-24 år) med dårlig mentalt sundhed er i 2023 reduceret til 8 % for mænd og 16 % for kvinder. (Sundhedsaftale)
• Antallet af stressramte må i 2021 ikke være steget i forhold til 2017 (I 2017 var der 16 % af borgere over 16 år, der meget ofte eller ofte følte sig nervøse og stressede)
• Antallet af unge med psykiske lidelser, som er tilknyttet en uddannelse er øget i 2023 (Vision 2030 / Sundhedsaftale - Fastsættes som det besluttes endeligt i Sundhedsaftale). Denne indikator og tilhørende data er under udvikling i Sundhedsstyrelsen – indgår også i otte nationale Sundhedsmål og forventes at fastsættes i 2019)
• Andelen af psykisk syge borgere, som fastholdes på arbejdsmarkedet, er i 2023 min 58 %. (Målet er mere ambitiøst end i Sundhedsaftale og Vision 2030, idet der ønskes en fastholdelse af 2017-niveau).
• Andelen af somatisk syge borgere, som fastholdes på arbejdsmarkedet er i 2023 min 82 % (Sundhedsaftale) – (I 2017 var andelen i Assens Kommune 76,1 %)
• Færre borgere føler sig ensomme (Vision 2030) - I 2030 er andelen halveret i forhold til 2017, hvor der var 6, 4 % borgere over 16 år, der følte sig ofte uønsket alene – (Vedr. unge <16 år se pejlemærke 3)
• Børns skolefravær reduceres ifht 2017 (Vision 2030) I 2030 har max 10 % af eleverne mere end 10 % fravær. I skoleåret 2018/2019 har 15% af eleverne mere end 10 % fravær. Det samlede fravær i folkeskolerne er 5,6 %.
• Børn der føler sig mobbet – andel falder ifht 2017 (Vision 2030) - I 2030 er andelen halveret i forhold til 2017, hvor der var 10,9 % af 0.-3. klasse og 8,0 % af eleverne i 4.- 9. klasse, der følte sig mobbet.
• Fysisk aktivitet – andel stiger ifht 2017 (Vision 2030) – I 2030 er der max 25 % af borgerne over 16 år, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet. (I 2017 var der 31,3 % af borgerne over 16 år, der ikke opfyldte WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.)
• Andelen af unge og voksne (+16 år) med moderat og svær overvægt (BMI>25) skal reduceres til max 43 % for kvinder og 58 % for mænd i 2023 (Sundhedsaftale). I Assens Kommune var der i 2017 64,4 % mænd med BMI>25 og 48,2 % kvinder med BMI>25.

Andelen af børn og unge med overvægt og svær overvægt skal i 2023 være reduceret (Sundhedsaftale)

 *Målet er mere ambitiøst end Sundhedsaftalen, og svarer til en fastholdelse på 2017/2018-niveau

Færre kronikere og et bedre liv for borgere med kronisk sygdom

Mennesker, der lever med en kronisk sygdom, er belastet af deres sygdom i meget forskellig grad. Fælles for mange af dem er dog, at de på grund af deres sygdom lever med nedsat livskvalitet og risiko for forværring af deres sundhedstilstand generelt. Det betyder også, at risikoen for at være på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet er forhøjet blandt borgere med en kronisk sygdom.

Kronisk sygdom medfører både forringet livskvalitet for de pågældende borgere og øgede udgifter for kommunen til medfinansiering af sygehusydelser, øgede udgifter til overførselsindkomster og til kommunale sundheds- og omsorgsydelser. Udvikling af kronisk sygdom kan forebygges og forsinkes ved proaktiv og tidlig indsats, som også omhandler, at børn og unge får sunde vaner helt fra starten af livet.

Udfordringen i forhold til kronisk sygdom kræver en todelt indsats. Dels en borgerrettet forebyggende indsats, hvor formålet er at undgå, at flere borgere udvikler en kronisk sygdom. Dels en indsats, hvor vi har fokus på en sygdomsrettet forebyggende indsats, så borgere med en kronisk sygdom får de bedste betingelser og muligheder for at leve med sygdommen, og hvor forværring af sygdommen forsinkes eller undgås. Samarbejde mellem kommunen, sygehus, praktiserende læger, patientforeninger og andre foreninger er helt afgørende i den patientrettede indsats.

Borgere med lavt uddannelsesniveau, uden tilknytning til arbejdsmarkedet, psykiske sårbare mv. lever mere usundt i forhold til risikofaktorerne rygning, alkohol, kost og motion. Disse borgere har derfor øget risiko for at udvikle kronisk sygdom, eller at deres sygdom forværres.

Frem mod 2030 forventes en stor stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme. Antallet af borgere med type 2-diabetes skønnes at stige med 100 %, og antallet af KOL-tilfælde skønnes at stige med 30-40 %. I Assens Kommune kan det derfor forventes, at antallet af borgere med type 2-diabetes vil stige fra 2000 i 2017 til ca. 4000 i 2030. Andelen af borgere med KOL vil forventeligt stige fra ca. 1700 i 2017 til ca. 2300 borgere i 2030. Udgifterne til kronisk syge er allerede høje, og hvis antallet af kronikere stiger, vil udgifterne også stige i de kommende år.

AMBITION

I ASSENS KOMMUNE VIL VI ARBEJDE PÅ AT FOREBYGGE DEN FORVENTEDE MARKANTE STIGNING I ANTALLET AF BORGERE, DER UDVIKLER EN KRONISK SYGDOM OG SIKRE EN BEDRE SUNDHED OG LIVSKVALITET FOR BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME.

EFFEKTMÅL

• I 2023 er antallet af akutte indlæggelser af diabetes type2-patienter max 230 pr.1000 patienter. (Målet er mere ambitiøst end i Sundhedsaftalen, idet der ønskes en fastholdelse af 2017-niveau).
• I 2023 er antallet af akutte indlæggelser af KOL-patienter max 364 pr 1000 patienter. (Målet er mere ambitiøst end i Sundhedsaftalen, idet der ønskes en fastholdelse af 2017-niveau).
• 9 af ud af 10 borgere med kronisk sygdom oplever, at de kan leve med/håndtere sygdommen uden behov for kontakt med sygehuset (Kronikerstrategien) 
• I 2030 har højst 10 % af borgerne over 65 år et svækket funktionsniveau, der gør dem afhængig af kommunal hjemmepleje.
• I 2025 bliver ingen borgere indlagt med forebyggelige diagnoser, hvis de i forvejen har kontakt med kommunal sygepleje, hjemmepleje eller bor i plejebolig